Danmarks slotte og severdigheder

Rosenborg · København

Kapitel I

Rosenborg Slot

Kongens lyststed i Kongens Have

Christian 4. — den mest produktive bygherre blandt danske konger — opførte Rosenborg mellem 1606 og 1633 som et privat sommerhus i de nye haver nord for Københavns volde. En lystpavillon i røde mursten voksede i tre etaper til et tre-etagers slot i hollandsk renæssance med kobberspir, tårne og en stor hal i stueetagen beklædt med flamske gobeliner.

Efter enevældens indførelse i 1660 ophørte slottet med at være kongelig residens og blev i praksis rigets skatkammer. Det rummer fortsat kronregalierne, sølvløverne, tronen af narhvaltand og personlige ejendele fra hver eneste Oldenborg-monark frem til Frederik 7.

Opført1606 – 1633

StilHollandsk renæssance

I dagKongeligt museum

Amalienborg · København

Kapitel II

Amalienborg Slot

Fire palæer om en oktagonal plads

Tegnet af Nicolai Eigtved som det arkitektoniske midtpunkt i Frederiksstaden består Amalienborg af fire identiske rokokopalæer omkring en oktagonal plads — hver oprindeligt opført til en adelig familie. Da Christiansborg brændte i 1794, købte Christian 7. de fire palæer, og de har siden været kongelig vinterresidens.

I dag er Christian 9.s Palæ kong Frederik 10. og dronning Marys hjem; Christian 8.s Palæ rummer Amalienborgmuseet med intime interiører bevaret fra Christian 9.s lange regeringstid, “Europas svigerfar.” Hver dag kl. 12 marcherer Den Kongelige Livgarde fra Rosenborg i bjørneskindshuer og blå kapper for at afløse vagten.

Opført1750 – 1760

StilRokoko

I dagKongelig residens

Christiansborg · København

Kapitel III

Christiansborg Slot

Det tredje Christiansborg

På den lille ø Slotsholmen midt i København står det tredje Christiansborg, færdiggjort i 1928. To tidligere slotte har stået på samme fundament — det første opført for Christian 6. i 1740, ødelagt af brand i 1794; det andet opført i 1828 og brændt i 1884. Fundamentet hviler på ruinerne af biskop Absalons borg fra 1100-tallet, selve Københavns kim.

Det nuværende slot er enestående i Europa: én bygning, der huser rigets tre statsmagter — Folketinget, Højesteret og monarkens repræsentative sale. I Riddersalen hænger sytten gobeliner af Bjørn Nørgaard, vævet i Paris og indviet i år 2000, der i billeder fortæller tusind års dansk historie.

Opført1907 – 1928

StilNybarok

I dagFolketing & krone

Kronborg · Helsingør

Kapitel IV

Kronborg Slot

Helsingør, hvor Hamlet hørte hjemme

Ved Øresunds smalleste sted — kun fire kilometers vand mellem Danmark og Sverige — opførte Frederik 2. Kronborg for at kontrollere strædet og opkræve Øresundstolden af hvert handelsskib mellem Østersøen og Nordsøen. Færdiggjort i 1585 af de flamske arkitekter Hans van Paeschen og Antonis van Opbergen stod det blandt Nordeuropas mægtigste renæssanceslotte.

Under sandstensgavlene sover stenfiguren af Holger Danske, den sagnomspundne vikingehelt, der ifølge legenden vågner, når Danmark er i dødelig fare. Gennem Shakespeare — som aldrig besøgte byen, men hørte om den fra rejsende engelske skuespillere — blev Kronborg til Hamlets “Elsinore.” Slottet kom på UNESCOs verdensarvsliste i 2000.

Opført1574 – 1585

StilRenæssance

I dagUNESCO

Frederiksborg · Hillerød

Kapitel V

Frederiksborg Slot

Det danske Versailles

Opført af Christian 4. på tre små øer i Hillerødsø er Frederiksborg Skandinaviens største renæssanceanlæg. Røde mursten, sandstensreliefer og kobberspir spejler sig i de omgivende vande, indrammet af de formelle barokhaver, der er rekonstrueret efter Johan Cornelius Kriegers oprindelige tegninger.

I mere end et århundrede var slottet kongernes kroningskirke — hver monark fra Christian 5. til Christian 8. blev salvet i dets kapel. Efter en altødelæggende brand i 1859 blev slottet genrejst i høj grad ved brygger J. C. Jacobsens mæcenat, og i 1878 grundlagde han inde i bygningen Det Nationalhistoriske Museum.

Opført1600 – 1620

StilRenæssance

I dagNat.hist. museum

Koldinghus · Kolding

Kapitel VI

Koldinghus

Den sidste kongelige borg i Jylland

På højderyggen over byen Kolding ligger Koldinghus, det sidste bevarede kongelige slot i middelalderens Jylland. Grundlagt omkring 1268 som grænseborg mod hertugdømmet Slesvig blev det ombygget og udsmykket af Christian 3. i 1500-tallet og bekronet af Christian 4. med en kæmpesøjle — Kæmpetårnet — der bar fire kolossale statuer af bibelske og klassiske helte.

I 1808 brændte spanske hjælpetropper, allierede med Napoleon og indkvarteret om vinteren, deres ildsteder så voldsomt, at bygningen blev opslugt på en enkelt nat. I 170 år lå den som ruin. Den prisbelønnede restaurering af Inger og Johannes Exner, færdiggjort i 1992, satte ny eg, skifer og tegl ind i de overlevende mure uden at skjule brandens spor — et stille manifest for moderne dansk håndværk.

Grundlagtca. 1268

Brændt1808

Genrejst1992

Fredensborg · Nordsjælland

Kapitel VII

Fredensborg Slot

Fredens Borg — “det fredelige slot”

Bygget af Frederik 4. mellem 1719 og 1722 til markering af freden, der afsluttede Den Store Nordiske Krig, tager Fredensborg netop navn efter traktaten. Tegnet af Johan Cornelius Krieger i en afdæmpet italiensk barok ligger slottet i en stor formel park, hvis lange akse — Brede Allé — peger ud over Esrum Sø.

Siden Christian 9.s tid har Fredensborg været den danske kongefamilies forårs- og efterårsresidens og den foretrukne ramme om statsbesøg. I parken ligger Nordmandsdalen, en 1700-tals skulpturring af halvfjerds stenfigurer, der portrætterer bønder og fiskere fra Norge og Færøerne — det eneste mindesmærke af sin art i Europa over en konges almindelige undersåtter.

Opført1719 – 1722

StilItaliensk barok

I dagKongelig residens

Eremitageslottet · Dyrehaven

Kapitel VIII

Eremitageslottet

Det kongelige jagtslot i Dyrehaven

På de åbne sletter i Jægersborg Dyrehave — den kongelige dyrehave nord for København — bestilte Christian 6. arkitekten Lauritz de Thurah til at opføre et lille barokt jagtslot, færdiggjort i 1736. Navnet eremitage hentyder til “eremittebordet” indenfor: et mekanisk spisebord, der kunne sænkes gennem gulvet og hejses op igen fra køkkenet nedenunder, så kongen kunne spise med sine gæster i fuldkommen fortrolighed, uden tjenere i rummet.

Slottet står næsten uændret på sin græsklædte højderyg og benyttes i dag kun til kongelige jagtfrokoster hver november og enkelte ceremonielle middage. Omkring det græsser flokken af kron- og dåvildt, efterkommere af Frederik 3.s hjorde — otte hundrede dyr i en park, der i 2015 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Opført1734 – 1736

StilSenbarok

I dagUNESCO-park

Rundetårn · København

Kapitel IX

Rundetårn

Doceo. Pio et Justo Auspice Christiano IV.

Midt i det gamle København rejser Rundetårn sig, færdiggjort i 1642 af Christian 4. som observatorium for det nye universitet — Europas ældste fungerende astronomiske observatorium. I stedet for trapper snor en pikstensbelagt rampe sig 209 meter op omkring kernen, bred og blid nok til en lille vogn. Traditionen vil vide, at tsar Peter den Store i 1716 red til tops, mens hans tsarina Katarina fulgte i en karet trukket af seks heste.

Fra platformen i 36 meters højde fulgte rigets astronomer kometer og formørkelser gennem tre århundreder; den store cylindriske sal halvvejs oppe ad rampen tjente i forskellige perioder som universitetsbibliotek, kunstudstilling og som ramme om H. C. Andersens første eventyr “Fyrtøjet”, hvis hund har øjne “så store som Rundetårn.”

Opført1637 – 1642

Højde36 m

I dagObservatorium

Sorgenfri · Lyngby

Kapitel X

Sorgenfri Slot

Sans-Souci — “uden bekymring”

Et lille hvidt landslot på bredden af Mølleåen blev Sorgenfri opført i 1705 for en hofmand og erhvervet af kongefamilien i 1730. Det franske navn — lånt før Frederik den Store gav samme navn til sit slot i Potsdam — beskriver karakteren: en privat, næsten huslig landejendom, brugt af generationer af den danske kongefamilie som tilflugtssted fra ceremonier.

Arveprins Knud boede her indtil 1976, og efter omfattende restaurering blev slottet dronning Ingrids bolig i hendes sidste år. I dag er det fortsat i kongelig brug som privat residens, omgivet af en af landets smukkeste tidligbarokke landskabshaver — åben for offentligheden hele året.

Opført1705 – 1706

StilFransk barok

I dagPrivat kongelig brug

Gråsten · Sønderjylland

Kapitel XI

Gråsten Slot

Den kongelige sommerresidens i Sønderjylland

I de bløde bakker i Sønderjylland har det beskedne, hvide Gråsten Slot været den danske kongefamilies sommerresidens siden 1935. Den nuværende bygning er hovedsageligt fra 1759, opført efter en brand, der ødelagde det tidligere barokpalads; det lille kapel fra 1699, med sin hvide og forgyldte stuk, overlevede og er stadig det ældst bevarede interiør.

Slottet var dronning Ingrids elskede tilflugtssted, Frederik 9.s svenskfødte gemalinde, som forvandlede haverne til en af Nordeuropas mest beundrede rosensamlinger — mere end 350 sorter blomstrer her i dag. Den nuværende kongefamilie samles fortsat hvert år i juli.

Genopført1759

Kapel1699

I dagSommerresidens

Marselisborg · Aarhus

Kapitel XII

Marselisborg Slot

Kongens hus i Aarhus

En bryllupsgave fra det danske folk til kronprins Christian (senere Christian 10.) og kronprinsesse Alexandrine i 1898 stod Marselisborg færdig i 1902 i en elegant nyklassicistisk stil af arkitekten Hack Kampmann. Beliggende i 13 hektar haver over Aarhus har slottet siden været monarkens forårs- og efterårsresidens.

En lille ceremoniel vagtafløsning udføres her, når kongeflaget vajer over taget — en stille påmindelse om, at Danmark er ét rige, fra Sundet til Vadehavet. Når monarken ikke er hjemme, er haverne åbne for publikum.

Opført1899 – 1902

StilNyklassicistisk

I dagKongelig residens

Kongerigets slotte og severdigheder

Rosenborg Slot

Amalienborg Slot

Christiansborg Slot

Kronborg Slot

Frederiksborg Slot

Koldinghus

Fredensborg Slot

Eremitageslottet

Rundetårn

Sorgenfri Slot

Gråsten Slot

Marselisborg Slot